Hepatica.eu

Hepatica japonica frø – selvbestøvet

Gunhild — Fri, 27 May 2011 19:13:07 +0000

Frist for bestilling af frø er udløbet.

Egne krydsninger

Gunhild — Sat, 02 Apr 2011 18:22:07 +0000

Her ses de blomster som er fremkommet ved egne krydsninger

[Show as slideshow]

Hepatica bytteplanter

Gunhild — Sun, 17 Oct 2010 14:28:07 +0000

Her ses de planter, som vi p.t. har at bytte med.
Vi er interesseret i specielle Hepatica nobilis – herunder alba plena, Cypripedium og andre orkideer, Trillium og andre sjældne planter, især til sur- og skovbundsbedet.

[Show as slideshow]

Hepatica nobilis frø

Gunhild — Tue, 28 Sep 2010 18:08:37 +0000

Frist for bestilling af frø er udløbet

Hepatica japonica frø – krydsninger

Gunhild — Tue, 28 Sep 2010 08:11:08 +0000

Frist for bestilling af frø er udløbet

Hepatica synonymliste

Gunhild — Sun, 26 Sep 2010 20:06:30 +0000

Som omtalt andet sted på webstedet hersker der stor forvirring om navngivning af Hepatica når det gælder arter og varieteter. Nedenstående liste kan måske hjælpe lidt på overblikket.

Hepatica nobilis var. nobilis 'Andersen's Dream'

Hepatica transsilvanica alba

Anemone falconeri = Hepatica falconeri?
Hepatica acutiloba = Hepatica nobilis var. acuta
Hepatica americana = Hepatica nobilis var. obtusa
Hepatica angulosa = Hepatica transsylvanica
Hepatica asiatica = Hepatica nobilis var. asiatica
Hepatica insularis = Hepatica nobilis var. insularis
Hepatica japonica = Hepatica nobilis var. japonica
Hepatica pubescens = Hepatica nobilis var. pubescens
Hepatica pyrenaica = Hepatica nobilis var. pyrenaica
Hepatica transsylvanica = Hepatica transsilvanica
Hepatica triloba = Hepatica nobilis var. nobilis
Hepatica triloba var. americana = Hepatica nobilis var. obtusa
Hepatica triloba var. acuta = Hepatica nobilis var. acuta
Hepatica yamatutae = Hepatica henryi var. yamatutae

Hepatica introduktion og beskrivelse af arter og varieteter

Gunhild — Thu, 23 Sep 2010 18:13:05 +0000

Introduktion

Slægten Hepatica hører til Ranunkelfamilien. Den var tidligere henregnet til Anemone, men blev udskilt herfra grundet de grønne bægerbladlignende højblade, som sidder lige under de farvede kronblade.
Hepatica er udbredt på den nordlige halvkugle i store dele af Europa og Asien. Derudover findes et par varieteter i USA.
Navnet Hepatica hentyder til de lappede leverformede blade (hepatic = lever).

Der foretages et meget stort forædlingsarbejde inden for dyrkning af Hepatica. Det foregår især i Japan, hvor man fremavler alle mulige former, som f.eks. flerfarvede fyldte eller halvfyldte blomster, enkle blomster i alle mulige farver, herunder grønne, gule, stribede, prikkede o.m.a.
Stort set alle de sorter der findes på markedet i dag stammer da også fra Japan, og er for det meste udvalgt af H. nobilis var. japonica, og ofte fra magnaformen, som har de største blomster og det største antal støvdragere og støvveje. H. japonica er desuden den varietet som er mest varierende både i blomsterfarve og form.
De fleste kultivarer stammer fra bjergegnene omkring Niigata, som ligger på den nordvestlige del af hovedøen Honshu, samt fra Sado Island, som ligger ud for Niigata. Her har man fundet spændende muterede former, som udgør stamtræet til mange af de sorter som er tilgængelige i dag. Det er da også i dette område at de fleste planteskoler og avlere har hjemme.
Da en gruppe plantesamlere for 30 år siden fandt nogle meget usædvanlige former i dette område, udløste det et sandt boom i interessen for Hepatica, og i løbet af få år blev adskillige hundrede kloner udvalgt og navngivet.

Det japanske navn for Hepatica er Yukiwariso, som betyder “en plante som skyder op af sneen”, og den er i Japan, såvel som her, en dejlig forårsbebuder.

Hepatica nobilis var. japonica specielle blade 32

Hepatica nobilis var. japonica specielle blade 545

I øvrigt er det ikke kun blomsterne, men også bladene der kan have interesse. Hos H.japonica forekommer brogede blade meget hyppigt, man kan faktisk sige at det er det almindelige, mens det hos H. nobilis er mere sjældent at støde på gode bladmønstre.
Hos H. japonica findes helt specielle bladmønstre, hvor bladene f.eks. er rødmarmorerede, har hvide eller gule kanter eller mønstre o.m.a. Dertil kommer at nogle blade er blanke, andre matte, nogle hårede o.s.v.
Det er således ikke bare blomsterne men også bladene der gør Hepatica til samlerobjekter.

Botanisk beskrivelse

Roden er en trævlerod, men der udvikles også en form for rhizom. Rhizomet opstår på lidt ældre planter, og herfra kan nye skud bryde frem. De fleste arter, om ikke alle, er stedsegrønne og der er kun én blomst pr stilk. Stilken er bladløs. Både bladstilk, blomsterstilk, blad og bægerblad er oftest hårede. Planten bliver ca. 10-15 cm høj.
Blomsten har sædvanligvis 5-8 kronblade. Dertil kommer de halv- eller helfyldte former, hvor støvdrager og støvfang mere eller mindre er omdannet til kronblade.
Kronbladenes farve varierer fra forskellige blå nuancer til rødlige, violette og hvid.
Støvknapperne er hos H.nobilis næsten altid hvide, mens de hos H.japonica næsten altid er farvede.

Nomenklatur

Som hos mange planteslægter er der også hos Hepatica stor uenighed inden for inddeling og navngivning.
Ofte ses varieteter navngivet som arter og ofte får de navn efter det sted hvor de gror. For eksempel kan nævnes H. japonica, som er den japanske varietet af H. nobilis, og derfor rettelig hedder H.nobilis var. japonica.
Det samme er tilfældet med H. asiatica, som kommer fra Kina, og som rettelig hedder H. nobilis var. asiatica. Om det er den samme plante som H. nobilis var. japonica er uklart, så de er på siden med beskrivelser opført som to forskellige varieteter.
I daglig tale bruger man dog betegnerlserne H. japonica, H. asiatica o.s.v.
Uenigheden viser sig også hvad angår H. falconeri som kommer fra Pakistan og Kashmir. Her er der divergerende opfattelse af om den tilhører Hepaticaslægten eller Anemoneslægten. Af udseende minder den meget om Anemone, men flere steder er den beskrevet som Hepatica.

En anden ting som er med til at skabe forvirring i navngivningen er, at Hepatica nobilis, inden Hepatica blev udskilt af Anemoneslægten, hed Anemone triloba, og navnet triloba hænger stadig ved. F.eks. kan man stadig støde på navnet Hepatica triloba, som altså skal være Hepatica nobilis var. nobilis.
Som man kan forstå er det ikke så ligetil at fastslå hvor mange arter der eksisterer. Med fare for at blive uenig med adskillige, vover jeg dog at hælder til teorien om, at der pt. er fem arter, resten har jeg placeret under varieteter.

De fem arter er:

Hepatica nobilis
Hepatica transsylvanica
Hepatica henryi
Hepatica falconeri
Hepatica maxima

Se endvidere siden med synonymer.

Beskrivelse af arter og varieteter

Hepatica henryi

Hepatica henryi 2

Hepatica henryi
Planten bliver 4-6 cm høj og vokser til ca. 12 cm ved frugtsætning.
Bladstilken er tæt håret. Bladene er bredt ovale til rundet nyreformede, hjerteformede ved base, yderenden spids. Bladene er besat med uldagtige hår.
Blomsterfarven er hvidgul tonet med sart rosa eller lavendel eller helt hvid.
Blomstrer i april-maj.
Hjemmehørende i Vesthubei, Shaanxi og Sichuan, hvor den vokser i græsslugter i skovområder i 1.300-2.500 meters højde.
H. yamatutae nævnes visse steder som en art, andre steder som en varietet til H. henryi, men af “Flora of China” fremgår at der blot er tale om et synonym til H. henryi. Den er større i vækst end H. henryi.

H. maxima
Der hersker lidt tvivl om, om denne Hepatica, som er nært beslægtet med H. nobilis var. asiatica, er en selvstændig art eller blot en varietet af H. nobilis.
Den afviger fra de andre asiatiske medlemmer i farve og størrelse af de vegetative organer, tykkelse på bladene og mangel af pletter på bladene.
De trelappede, meget rundede blade er de største hos slægten og kan blive op til 15 cm i dia. De tykke læderagtige blade er i kanten beklædt med et uldagtigt hårlag. Planten bliver op til 28 cm høj.
H. maxima er endemisk på Ullung-Do (en vulkanø ca. 150 km øst for den Koreanske halvø). Her gror den i dyb skygge, ofte under Rhododendon. Blomsterne er hvide eller lyserøde. Kronbladene er smalle. Dyrkes bedst i koldhus beskyttet mod frost.

Hepatica nobilis var. acuta 'Louise Kohler'

H. nobilis var. acuta
Bladene er trelappede, spidse, læderagtige, 5 cm lange og brede, let hårede på undersiden og glatte på oversiden. Sædvanligvis mørkgrønne.
Om efteråret farves bladene purpur og bliver siddende vinteren over til beskyttelse af planten.
Blomsterfarven varierer fra lyserød og lavendelpurpur til hvid. Blomsten er op til 2,5 cm i dia.
Støvdragerne er gule.
Planten bliver 10-25 cm høj og er meget opret.
Vokser i moderat frugtbar, neutral jord i hel- eller halvskygge, men er dog også fundet på kalkgrund.
Den vokser i store dele af det østlige og centrale Nordamerika.

H. nobilis var. asiatica

Planten er 8-18 cm høj.
Bladene er trefliget-ovale, sparsomt hårede, ved base dybt hjerteformede, helrandede, yderspidsen er stump eller sommetider spids.
Blomsterstænglerne er besat med uldagtige hår. De 6-11 kronblade er lyserøde eller purpur, indsnævret aflange, yderenden stump.
Frugtknuden er tæt besat med uldagtige hår, hvilket også er tilfældet for den 4 mm store frøkapsel.
Blomster i april-maj. Hjemmehørende i Anhui, Henan, Liaoning, Sydøstshaanxi og Zhejiang, hvor den vokser i græskløfter i skovområder i 700-1100 meters højde.

Hepatica nobilis var. glabrata

H. nobilis var. glabrata
Er en mindre, langsomvoksende, helt hvid varietet fra Sverige med lysegrønne hårløse blade. 8-10 cm høj med små hvide blomster.

H. nobilis var. insularis
Er en lav, løvfældende Hepatica hvor både blomster og blade bryder frem samtidig i marts-april.
De meget små blade er for det meste mørkgrønne med centrale markeringer.
Blomsterne er overvejende hvide, andre farver er meget sjælden.
Hjemmehørende i løvskov, på græsklædte bjergtoppe ved kysterne og kystnære områder i Korea.
Kræver meget dræn. Højde 3,5-7 cm.

H. nobilis var. japonica
H. japonica opdeles i tre former:
1. forma japonica som gror på øst- og på vestsiden af hovedøen Honshu i bjergegne i 300-950 meters højde i et bånd fra Tokyo til Hiroshima.
Det er generelt mindre planter med ret spidse 3-lappede blade, ret få støvveje og støvdragere. Kronbladene er overvejende elfenbenshvide, af og til med lyserødt, mørkpurpur eller rødt.
2. forma variegata gror på den østlige side af den nordlige halvdel af hovedøen Honshu i 150-770 meters højde.
Denne form har rundede blade. Blomsterne har færre, ovale kronblade og lidt færre støvdragere og støvveje end forma japonica.
Blomsterne er almindeligvis hvide eller elfenbenshvide, nu og da med lyserødt eller rødt.

Hepatica nobilis var. japonica forma magna 29

3. forma magna. De fleste af de spændende moderne kultivarer er udvalgt fra denne form.
Blandt de japanske Hepatica har magnaformen de største blomster og det største antal støvdragere og støvveje. Støvknapperne er ofte farvede. Kronbladene er ovale.
Det er dog farverne og varieteten af blomsterne som gør planten virkelig speciel. Farverne kan være blændende eller diskrete i en palet fra dyb blå, violet og purpur over rødt og rosa til rent hvid. Desuden findes der tofarvede og dobbelte, ja selv gule og grønne blomster kan forekomme, men det er dog meget sjældent.
Bladene er rundede og trelappede, men kan også være spidse og mere trekantede. De har ofte meget fine aftegninger og kan være meget forskellige.
Forma magna findes i større kolonier i Niigata området langs vestkysten på den nordlige halvdel af hovedøen Honshu og på Sado Island.

Hepatica nobilis var. nobilis 4

Hepatica nobilis var. nobilis 'Lise'

H. nobilis var. nobilis
Planten bliver 9-15 cm høj.
Bladene er trefligede, ved base hjerteformede, fligene bredt ovale, helrandede, spidsen stump eller af og til med en lille spids. Bladene er glansfulde, grønne eller nu og da marmorede. Blade, bladstilk og blomsterstilk er hårede i mere eller mindre grad.
Blomsten har for det meste 6 til 7 kronblade, men det kan variere. Blomsterfarven varierer fra dyb ceriserød/pink, lyserød, lilla, violet og forskellige blå nuancer til hvid. Der findes desuden halv- eller helfyldte blomster. Støvdragerne er hvide.
Er hjemmehørende i Europa fra Spanien, Italien og Balkan i syd til Skandinavien i nord og til Volgafloden i Rusland mod øst. Den vokser i en højde fra 0-2.200 m.
Hepatica nobilis var. nobilis foretrækker en næringsrig, kalkholdig, ikke for tør jord, men trives dog også på en lettere jord.
Den gror i skovbunden under hovedsagelig løvfældende træer, men kan også af og til findes i gran- og fyrreskove.
Der findes mange forskellige navnesorter.

H. nobilis var. obtusa. Her et eksemplar med meget smukke marmorerede blade

H. nobilis var. obtusa
H. nobilis var. obtusa er hjemmehørende i store dele af det østlige og centrale Nordamerika, hvor den gror i skovområder i neutral jord
Bladene er trelappede, rundede, stedsegrønne og af og til marmorerede.
Blomsterne er lavendelblå, lyserøde eller hvide.
Den bliver 10-15 cm høj.

Hepatica nobilis var. pubescens 'Hirenbai'

Hepatica nobilis var. pubescens

H. nobilis var. pubescens
De nyudsprungne blade er matte, ofte på grund af et tæt lag af meget fine hår.
H. pubescens har det mindste antal kronblade, støvveje og støvdragere af alle japanske Hepatica, men støvvejene er oftest farvede.
Blomsterne har ovale kronblade og findes i lige så mange farver som H. nobilis var. japonica forma magna.
De tofarvede blomster er gode hos denne form.
Findes i bjergene i 300-800 meters højde i et bånd fra Tokyo til Hiroshima på hovedøen Honshu.

Hepatica nobilis var. pyrenaica

H. nobilis var. pyrenaica
Er en kompakt form fra Pyrenæerne med smukke marmorerede blade. Blomsterne kan være lyserøde, blå eller hvide, alle med gullige støvtråde.
Planten bliver 8-10 cm høj.

Hepatica transsilvanica 'Rosea'

Hepatica transsilvanica 'Elison Spence'

H. transsilvanica
H. transsilvanica er hjemmehørende i Ungarn og Rumænien. Den gror på stejle skåninger i løvfældende skove under en hel del tørrere forhold end for H. nobilis var. nobilis vedkommende.
H. transsilvanica er på alle måder større end H. nobilis. Den bliver op til 20-25 cm høj og mindst lige så bred.
Bladene er tandede, 5-fligede og lysere grønne end hos H. nobilis. De kan være meget variable og overvintrer sjældent.
Roden er en krybende rhizom, og hele planten er mere robust end H. nobilis.
Blomsterne er ligeledes lysere, større og har flere kronblade. Den findes i blå, lyserøde og hvide former. Dertil kommer de dobbelte former, hvor støvdragerne og støvfang er omdannet til kronblade
Som hos H. nobilis findes der også hos H. transsilvanica mange navnesorter.

H. x euroasiatica
H. x euroasiatica er en krydsning mellem H. transsilvanica og H. nobilis var. pubescens. Ofte arver planterne størrelsen fra H.transsilvanica, idet både blade og blomster er noget større end hos H.pubescens. Der findes især to populære og meget smukke sorter, nemlig ‘Prof. Friederic Hildebrand’ og ‘Rotgesbutteler Roschen’, som er h.h.v hvid/blå og hvid/rød. Afkommet bliver for det meste steril.

Hepatica x media 'Buis'

Hepatica x media 'Milstream Merlin'

H. x media
Er en krydsning mellem H. nobilis og H. transsilvanica. Som hos H. x euroaisatica minder afkommet for det meste meget om H. transsilvanica.
Der er i tidens løb foretaget en hel del krydninger hvoraf her blot skal vises et par stykker af de udvalgte og navngivne former.
Afkommet bliver så godt som altid steril.

Såning af Hepaticafrø

Gunhild — Wed, 22 Sep 2010 19:42:43 +0000

Frøene bliver sendt til dig i små plastposer.
Vi bruger plastposer for at holde på fugten, så frøene ikke tørrer ud under transporten. Bemærk venligst, at poserne ikke er beregnet til opbevaring af frøene, da de i så fald er for tætte, og frøene vil mugne.

Efter modtagelse af frøene, sås de så snart som muligt, i en god så- og priklejord tilsat f.eks. grus, kattegrus, Perlite eller andet materiale, som gør jorden porøs og letgennemtrængelig for vand.
Fyld potten med jordblandingen, fordel frøene på overfladen, og dæk med sand, så frøene lige er dækket. Til sidst fordeles et tyndt lag af små lecaperler, kattegrus el.lign. på toppen. Derefter skal potten vandes op, hvilket nemmest sker ved at placere den i spand med vand, og lade den stå indtil man kan se at det øverste dæklag er gennemvædet.

Hepatica sået 2009

Plaser potten i skygge – udendørs i bænk eller i drivhuset – og giv vand af og til i tørre perioder.
Næste forår d.v.s. februar- april måned, alt afhængig af vejret, begynder de små planter så at titte frem.

Når de små baby planter er så store at man synes man kan håndtere dem, prikles de ud i potter i en jord svarende til såjorden.
Ved priklingen tilfører vi pottejorden gødning. Vi bruger Osmocote, hvilket er en langtidsvirkende gødning, men man kan også vælge en flydende gødning. Fordelen ved Osmocote er, at planten så har alt hvad den behøver det næste halve år eller 3 måneder alt afhængig af hvilken type langtidsvirkende gødning man vælger.

Potterne holdes jævnt fugtige, men endelig ikke våde (det gælder i øvrigt også potterne med frø), for meget vand får de priklede planter til at mistrives og dø, og frøene til at mugne eller rådne.

Og så er det ellers bare om at vente et par år eller tre på at de første blomster viser sig.
Læs mere i artiklen “Hepatica dyrkning of formering”.

Sygdomme og skadedyr i Hepatica

Gunhild — Wed, 15 Sep 2010 14:37:46 +0000

Når man snakker sygdomme og skadedyr, skal man være klar over, at planterne så godt som altid indeholder kimen til svampesygdomme m.v. Det er ganske ufarligt, når blot planten er sund. Derfor gælder det om at give Hepatica optimale vækstbetingelser, og dermed fremavle sunde og modstandsdygtige planter. Jo sundere planter, jo bedre er de til at modstå angreb, for kun svækkede planter bliver angrebet af sygdomme og skadedyr. Jo svagere planten er, jo mere frit spil har både sygdomme og skadedyr, og har angrebet først fået lov til at udvikle sig, kan det være vanskeligt at stoppe. Hvis man synes kan man eventuelt, som en forebyggende foranstaltning, behandle med tilgængelige bekæmpelsesmidler inden eller i risikoperioderne. Der er meget få bekæmpelsesmidler til rådighed for haveejere i Danmark, men dertil kommer de gamle husråd som Atamon, bagepulver etc. Der findes sikkert mange gode råd – effektiviteten tør jeg ikke at udtale mig om.
Efterhånden kommer der dog heldigvis flere og flere biologiske bekæmpelsesmidler, og det kan varmt anbefales at bruge disse i bekæmpelsen.

l. Forskellige svampeformer og virus

Der er flere sygdomme og skadelige insekter som angriber Hepatica. Efterfølgende er omtalt de mest almindelig forekommende.

Her ses eksempler på nogle af de mest almindelige svampesygdomme, som angriber bladene. Nogle svampe udvikler sig om foråret i køligt, fugtigt vejr, andre om efteråret i køligt fugtigt vejr, mens andre igen udvikler sig i sommervarmen. Angrebet starter ofte i bladenes kant, og breder sig efterhånden til hele bladet.
Hepatica har desværre det karakteristika, at de skadede blade holder op med at gro, hvilket svækker planten resten af året og indtil næste forår, hvor de nye blade bryder frem.
Fjern de gamle visne blade og de afblomstrede blomsterstilke om foråret, da de kan være grobund for svampeangreb. Desuden fjernes angrebne blade løbende. Læs mere i artiklen ”Hepatica dyrkning og formering”.

Fælles for de ovenfor viste svampeangreb er, at de kun angriber bladene og baldstilkene. Planten vil overleve, men svækket. Hvor meget den er svækket vil afhænge af hvor længe den har fået lov til at beholde bladene. Det giver sig selv, at angreb om foråret er mere alvorligt end om efteråret, hvor bladene alligevel er ved at have udtjent deres formål.

Nedenfor ses eksempler på svampeangreb som angriber rødderne

eksempel 3

eksempel 4

eksempel 5

eksempel 6

eksempel 7

Eksempel 3 og 4:
Risikoperiode: Ved lave temperatur og fugtigt klima lige efter blomstring.
Symptomer: Pletter på bladene som hurtigt spredes til andre blade, nydannede frø og skud, så nogle gange vil planterne visne ned og pludselig dø.
Behandling: Dette er en af de mest farlige sygdomme, for hvis planterne visner ned, står de ikke til at redde. Når blomsterne er afblomstret, bør man skære de gamle blomster af så hurtigt som muligt, da de kan være kernen til denne sygdom.

Eksempel 5:
Risikoperiode: Varme perioder i juni-september
Symptomer: Blade og stilke ændrer farve til rød eller gul, og de underjordiske dele vil dø.
Behandling: Sprøjt med korrekt svampemiddel før risikoperioden.
Angrebne planter dyppes i korrekt svampemiddel og pottes i spagnum, og der er en lille mulighed for at de vil overleve.

Eksempel 6 og 7:
Risikoperiode: Forår-sommer
Symptomer: Når du finder nogle hvide korn på jorden er de underjordiske dele allerede fuldstændig invaderet af denne sygdom.
Behandling: Dette er en af de mest farlige sygdomme, da der ikke er nogen redning, og den spreder sig hurtigt. Du er nødt til at fjerne alle planter, sandsynligvis inden for en radius af 1 til 2 meter i diameter, og varmedesinficering af jorden i nærheden af planterne er nødvendig.

Virus

Virus
Risikoperiode: Virus opstår tilsyneladende på alle tider af året.
Symptomer: Viser sig ved uregelmæssigt mønster på bladene, samt forvredne og deforme blade.
Behandling: Der er ingen måde at helbrede virussygdomme, så man er nødt til at smide planten væk. Samtidig er det nødvendigt at passe meget omhyggeligt på med infektion fra én plante til en anden. Det betyder, at man er nødsaget til at desinficere sakse og knive når de gamle blomster og blade klippes af og når rødderne beskæres ved deling af planterne. Desuden er det nødvendigt at passe på, at de små insekter, som f.eks mider, nematoder o.s.v. ikke spreder virus.

II Beskadigelse forårsaget af skadelige insekter

Mider
Risikoperiode: Varme og tørre perioder.
Symptomer: På bagsiden af bladene kan man se midernes gange.
Behandling: Sprøjt med pesticid mod mider.

Nematoder
Risikoperiode: Hele året.
Symptomer: Der dannes små knolde på rødderne, som forhindrer planten i at optage tilstrækkeligt med næring og vand. Rødder invaderet af nematoder vil dø. Selve planten vil svækkes, og efterhånden som nematoderne spreder sig vil planten dø.
Behandling: I Danmark findes intet middel til behandling af denne form for nematoder. Fjern alle angrebne rødder.
Det er bedst at skifte jorden i potterne mindst hvert andet år for at kontrollere nematoderne.

Mellus også kaldet Hvide fluer
Risikoperiode: Hele året
Symptomer: Honningdug, som er larvernes klistrede ekskrementer dækker bladene og hæmmer fotosyntesen. Desuden suger larverne af bladene, hvorefter bladene ofte bliver angrebet af forskellige slagt svamp.
Behandling: Sørg for luftcirkulation, porøs jord, og pas på med overvanding. Der findes flere slagt biologisk bekæmpelse som f.eks. Mellus-snyltehvepse, rovtæger m.v.

Sørgemyg
Risikoperiode: Hele året
Symptomer: Kan gøre stor skade på småplanter, mens større planter normalt ikke tager skade af at huse Sørgemyg.
Larverne lever af rådnende plantedele indeholdende svamp, og de spreder ofte smitte fra plante til plante.
Behandling: Sørg for luftcirkulation, porøs jord, og pas på med overvanding. Der findes flere biologiske bekæmpelsesmidler, som f.eks. nemathoder.

Øresnudebiller
Symptomer: De voksne biller spiser af bladene, og laver de karakteristiske billetklip i bladranden. Det er imidlertid ikke de voksne biller der udgør den største fare for planterne, men derimod larverne, som spiser rødderne. Øresnudebiller angriber mange af vore haveplanter, som f.eks. Rhododendron, Primula o.m.a.
Behandling: Der findes en meget effektiv biologisk behandling, som jeg absolut kan anbefale, nemlig nematoder mod øresnudebillelarver – altså nyttige nematoder.
Det er levende organismer, som røres ud i vand, og vandes ud omkring de angrebne planter. Nematoderne kan bestilles på nettet eller gennem planteskolerne.

III Andet

Solsvidning
Risikoperiode: juni-september
Behandling: Hepatica kræver skygge i perioder (se siden om dyrkning m.v.) Hvis den får fuld sol i juni-september vil bladene blive solsvedet, og planten bliver svækket.

Fyldte blomster ved frøformering

Gunhild — Mon, 13 Sep 2010 20:04:46 +0000

Af Mendels lov om arvelighedslære fremgår at planter med enkelte blomster har et dominerende gen, mens planter med fyldte blomster har et vigende gen.

Overført til Hepatica kan man f.eks tage udgangspunkt i en krydsning mellem en blomst af Karako-typen og en enkeltblomstrende. Resultatet vil altså altid blive enkeltblomstrende med deraf følgende fuldt udviklede støvfang og støvknapper.
Denne plante kaldes i fagsproget for F1, som står for første generation.

Her ses en F1 plante, som har givet både hel- og halvfyldte blomster

Selv om F1 planter af udseende ligner almindelig enkeltblomstrende planter/blomster, så bærer de generne til fyldte blomster, og derved er det muligt i næste generation – F2 – at frembringe fyldte blomster.

Den næste krydsning kan være en selvbestøvning af F1 planten, eller man kan igen vælge Karako-typen som moderplante, og bestøve med pollen fra F1 planten.
I begge tilfælde har man mulighed for fyldte blomster i næste generation – F2.
Sandsynligheden for fyldte blomster siges at være 10%, men jeg har i år, ud af et frøhold, fået 5 fyldte blomster af 6 mulige, så af og til kan man være heldig.

Avlsarbejdet og det at frembringe sine egne krydsninger er utroligt spændende. At udvælge forældrene, og forestille sig hvad der kan komme ud af forholdet, tror jeg taler til en meget stor del af os planteglade mennesker. At resultatet så ikke altid svarer til forventningerne må man bare indstille sig på. Modsat kan man også være så heldig eller måske dygtig, at resultatet lang overstiger forventningerne.

Hepatica egner sig rigtig godt til forsøg med krydsning, dels er den variabel og dels er den nogenlunde hurtig til at komme i blomst – ofte allerede to år efter såning.

Krydsning med Sandan-zaki
Ovenfor er omtalt krydning mellem enkeltblomstrende (Hyoujunka) og Karako-zaki, altså hvor pollen hentes fra den enkeltblomstrende plante og bestøvning sker hos Karako-zaki.
Der er imidlertid også en anden fremgangsmåde, nemlig bestøvning hvor pollen hentes hos Sandan-zaki. Umiddelbart skulle det jo ikke være muligt, idet den normalt ikke har hverken de hunlige eller de hanlige befrugtningsorganer. Japanerne gør det ikke desto mindre i stor stil. Det forekommer nemlig at Sandan-zaki danner de hanlige befrugtningsorganer. For at få fat i denne pollen betinger det selvfølgelig at man er i besiddelse af en Sandan-zaki plante som producerer pollen, og det er ikke den nemmeste sag i verden. Gode Sandan-zaki planter, som producerer pollen er en meget eftertragtet vare i Japan, og priserne kan være meget høje.

Her ses et eksempel på Sandan-zaki typen, som ikke producerer pollen

Og her ses en Sandan-zaki med tydelige støvknapper og pollen

Når man tager pollen fra Sandan-zaki og f.eks. bruger Karako-zaki som moderplante forøges chancen for fyldte blomster, da begge forældre jo har de ønskede gener. Ogsås Nidan-zaki, Nichirin-zaki og Chyouji-zaki er velegnede som moderplante.

Når man har fremavlet sine F1 planter, er mulighederne for krydsning meget gode. Man kan selvbestøve F1 planten, krydse to F1 planter, bestøvne F1 planten med pollen fra Sandan-zaki, man kan tage pollen fra F1 planten til bestøvning af Karako, Nidan og Nichirin typerne.
Alt i alt har man således gode mulighed for at frembringe sine egne planter inden for alle de fyldte og halvfyldte typer.

Som man vil forstå er F1 planter derfor en meget vigtig faktor i frembringelsen af de fyldte og halvfyldte former.

Det skal lige bemærkes, at pollen hos Sandan-zaki ofte ikke kommer frem af sig selv, og man bruger en speciel teknik, som går ud på med en skalpel at skære en rids i støvknappen, og på den måde få fat i evt. pollen.